Om PLan Holmen

Du har måske allerede været på PUF og PLan 0 vil mere? Du har ikke været på PLan før, men er helt vild efter det i år? Uanset hvad er PLan Holmen nok noget for dig.

Patruljen

På PLan vil du blive placeret i en patrulje med en håndfuld spejdere du (formentlig) ikke kender i forvejen – men det kommer I til allerede i løbet af den første dag.

Patruljen er omdrejningspunktet for kurset. I kommer til at sove sammen, spise sammen, lære sammen, tænke sammen, opleve ting sammen og have det rigtig fedt sammen.

Der vil være 80 kursister på PLan Holmen, så der er også masser af mennesker uden for patruljen du kan lære at kende.

Medbestemmelse

Vi tror på, at du ved mere om hvad du vil end vi gør. Derfor er der på PLan Holmen god mulighed for at være med til at præge lige netop dit kursus. Der vil være tid på kurset til at du kan fordybe dig i noget du selv vælger.

Sjov Aktivitet Sjov Aktivitet

Fede aktiviteter

På PLan Holmen elsker vi bål, rafter og kompas, men vi ved udmærket, at det har du prøvet før. Derfor har vi pakket programmet med fede aktiviteter, som du forhåbentlig ikke har prøvet før, men som du vil huske altid.

Du kommer til at gå hjem fra kurset med baghovedet - og din kursusmappe - fyldt med gode idéer til nye og anderledes spejderaktiviteter.

P-café

Hver dag på Holmen er der afsat tid til, at du og din patrulje kan hænge ud i jeres private P-café.

Når I mødes i P-Caféen er det bl.a. for at evaluere, hvordan arbejdet i patruljen kører. Jeres vejleder(e) er til stede og har en masse god viden med i bagagen. Vi taler om forskellige emner med udgangspunkt i det netop I har oplevet, så I lærer af det I gør. Når du rejser hjem fra Holmen, har du således lært en masse om ledelse - og ikke mindst om dig selv. På den måde sørger vi for, at du kommer hjem med værktøjer og inspiration til patruljeledelse.

Sjov Aktivitet Sjov Aktivitet