Spejdercenter Holmen

Omgivelserne for PLan Holmen adskiller sig markant fra alle de andre PLan-kurser, idet vi befinder os midt i København. Dette giver en masse muligheder for spændende og anderledes spejderarbejde. Indrøm bare, det er ikke hver gang, du er på spejderlejr, at du kan komme til Rundetårn på cirka et kvarter!

Spejdercenter Holmen ligger på den tidligere flådestation Holmens arealer i helt unikke omgivelser. Centeret ligger i et hjørne af den lille ø, og er således indkranset af vand til flere sider. I nord-vestlig retning ligger en boldbane, og i syd-vestlig retning - lige på den anden side af en smal kanal - ligger Christiania.

Det Danske Spejderkorps og De Grønne Pigespejdere har et fælles korpskontor, der har til huse på centeret. Bag ved kontorerne ligger en hyggelig lejrplads, hvor vi holder til og laver go' mad under kurset i uge 42.

Lejrplads Lejrplads Lejrplads