Ryster du godteposen og dykker ned i den, så finder du teamet bag PLan Holmen. Du tror måske, at vi bare er en flok storbyrotter, men vi kan og vil meget mere end det!
Teamet består af engagerede unge mennesker i alderen 17-37 år. Vi er en god blanding af både drenge og piger, som kommer fra forskellige hjørner i Danmark. Sammen har vi dannet det ultimative PLan-team til at give dig nogle fede og inspirerende oplevelser.
I teamet er der både nogle garvede som har lavet PLan på Holmen en del år efterhånden, og nogen som er med for første gang. Det gør at vi har en god dynamik blandt os og at intet er overladt til tilfældighederne. Du vil derfor ikke finde bedre teamstere til at løbe om kap med dig op til toppen af rundetårn, eller sejle i kano med dig på Holmens kanal, da vi alle kender København som vores egen bukselomme.
… og vi er klar hvis du er!



